Vores mission

Vi synes ikke, at regulatoriske krav skal være en kilde til uro eller usikkerhed. Derfor er vores mission, at håndtering af PEP og RCA skal være så enkelt og omkostningseffektivt som muligt for din virksomhed.  

Vi indfrier vores mission ved at levere vores opdaterede PEP data til vores kunder og igennem vores partnerskaber med Nordens førende udbydere af AML-løsninger.

Med over 20 års samlet erfaring inden for AML i Norden kan vi også bidrage til, at vores kunders processer til håndtering af PEP er så effektive som muligt.

Sådan gør vi

Hos Bogard gør vi det enkelt for virksomheder i Norden at håndtere PEP og RCA. Dette opnår vi ved at tilbyde vores kunder data af højeste kvalitet, der indsamles og vedligeholdes af vores team af nordiske AML-specialister.

Med vores samlet 20 års erfaring inden for AML og KYC forstår vi vigtigheden af præcis og troværdig data i det daglige arbejde. Derfor har vi et konstant og skærpet fokus på kvaliteten af vores data, der er kernen i den værdi, vi leverer til vores kunder. Vi overvåger løbende en lang række data- og informationskilder, herunder de officielle lister og informationskilder. Når vi finder anledning til en ny registrering eller ændring af eksisterende data, skal ændringen herefter gennemgå vores proces for kvalitetssikring, før ændringen kan registreres.

Vi leverer vores data dér, hvor det passer vores kunder bedst. De fleste kunder modtager vores data direkte til deres eksisterende AML-system, imens andre foretrækker vores online søgeværktøj, der er perfekt til mindre kundebaser eller som supplement til en eksisterende løsning.

Resultatet for vores kunder er færre falske træf på PEP, bedre identifikation, en lavere arbejdsbyrde og mere tid, der kan bruges på andre opgaver i virksomheden.

Vores baggrund

Bag Bogard står et ambitiøst team af erfarne AML-specialister med en fælles mission om at gøre arbejdet med AML og PEP enklere.

Vi lancerede den første database over Politisk Eksponerede Personer (PEP) i Sverige tilbage i december 2016 – og siden da, er det gået stærkt. I dag servicerer vi et stort antal kunder, der tæller alt fra mindre sparekasser, mindre låneudbydere til nogle af de største banker i Norden. Alle har de dog dét tilfælles, at de bruger vores data i den daglige håndtering og identifikation af PEP.

Vores mål er fortsat at hjælpe så mange virksomheder som muligt med at gøre den daglige håndtering af PEP så enkelt som muligt. Derfor deltager vi også aktivt i det nordiske RegTech miljø, ligesom vi er i tæt dialog med lokale myndigheder.

Vores kunder

Vi værdsætter en åben dialog med vores kunder om vores tjenester og deres indhold højt. At vi under vores relativt korte historie har fået nogle af nordens største finansielle aktørers tillid, er selvfølgelig noget vi er meget stolte over og det ser vi, som bevis for at det vi gør, er det rigtige. Her under ser i nogle af de virksomheder som bruger vores PEP-information.